SPECKTORS - Hellerup Ansigt//Amar Røv - Single - Hellerup Ansigt//Amar Røv




GIGS

7NDE AUG SOUNDVENUE FASHION PARTY STUBNITZ, KBH

15NDE AUG STRØM FESTIVAL, KBH

21NDE AUG TRAILERPARK FESTIVAL, KBH

29NDE AUG PUMPEHUSET, KBH



I en lille kælder i Dragør, 2004, sad to drenge og lavede lidt musik for sjov. På trods af deres fælles opvækst i den lille fiskerforstad til København, lå deres musikalske rødder meget langt fra hinanden. Rapperen Wanr’s kulturelle modermælk bestod hovedsageligt af beskidt 90’er hiphop, mens beatmager Drysset aldrig havde lyttet til hiphop, men til gengæld var kæmpe fan af henholdsvis brutal metal og synthpiskende goa techno.

Den naturlige gyldenbrune middelvej blev en hybrid af de massive keyboardtemaer, den bombastiske og energiske metaliske energi samt en tekstflade baseret på lyden af gaden inspireret af heltene i alt fra Beastie Boys, over Suspekt og til Malk de Koijn – uden sammenligning i øvrigt. En slags white trash vinderformel der definerede sig selv i en kælder på Amager, før hverken Spank Rock, Maskinen eller Diplo præsenterede deres bud på selv samme lyd. Deres kældereksperimenter førte bl.a. til et nummer ved navn Hellerup Ansigt//Amar Røv, der dog fik lov til at ligge uberørt i laboratoriet flere år frem…

I 2008 havde drengene efterhånden fået sig en god ven i en anden Dragør knægt – Sluzh. Sammen havde de spillet lidt surf rock, og da Sluzh i april skulle holde en fødselsdagsfest blev de enige om at krydre festen med en koncert. Dog havde drengene hverken sange, bandnavn, eller stor imponerende teknisk formåen. Men der lå jo nogle færdige numre i en kælder.

I 2008 havde drengene efterhånden fået sig en god ven i en anden Dragør knægt – Sluzh. Sammen havde de spillet lidt surf rock, og da Sluzh i april skulle holde en fødselsdagsfest blev de enige om at krydre festen med en koncert. Dog havde drengene hverken sange, bandnavn, eller stor imponerende teknisk formåen. Men der lå jo nogle færdige numre i en kælder.

For hvert job de spillede blev de booket til mindst ét nyt. Tilmed udvidede repertoiret sig betydeligt for hvert nyt job. Delvist af nød – eksempelvis blev der dagen inden gruppens første Vega show, produceret tre nye numre, da de skulle spille mindst 30 minutter, men kun havde 20 minutters materiale – og delvist som følge af drengenes kvalitetskrav der steg i takt med deres evner.

Et års tid efter den skæbnesvangre fødselsdag var drengene både en favorit i Kjeld Tolstrups program Unga-Bunga, samt havde gjort deres eksplosive live udtryk til et solidt trademark og spillet over 25 live jobs på alt fra Roskilde Festival, Train, Stengade 30 og Bornholm til flere gange på Vega og Rust, Politiken iByens Prisuddeling og Trailerpark Festival. Sidstnævnte affødte et venskab med Artrebels og Fagget Fairys der faldt for de fire provinsgadedrenges energi, udstråling, den specielle stil med hjemmelavet plastik bling bling, genbrugstøj, opflippede kasketter og ikke mindst lyden af Specktors. Derfor var det en selvfølglighed at lade feernes MC Ena gæste det måske mest politiske nummer fra Specktors lejren – ”Broerne Brænder” - iøvrigt med sit første danske vers nogensinde. En dag pigerne var til møde på deres pladeselskab Music For Dreams, spillede de lige ”Broerne Brænder” for Kenneth Bager. 30 sekunder inde i sangen udtalte den legendariske pladeboss ”Vi signer dem!”.

Efter i foråret at have indspillet albummet på to uger med allestedsnærværende Pato Siebenhaar i hans Black Cheese studie, skrev Specktors i juni så endelig under på en tre albums pladekontrakt med Kenneth Bagers Music For Dreams, bl.a. med den betingelse i kontrakten at der skulle gives en bøf hvert halve år af MFD til Specktors medlemmerne. Kontrakten blev fejret på værtshuset Klubben på indre Vesterbro med Stegt Flæsk, Wienerschnitzel og masser af sovs. Så langt fra Amager – og alligevel så tæt på!
KONTAKT
Pelle Peter Jensen // No Note
pelle@nonote.dk
+45 2868 6660


BOOKING
Offbeat Booking
jacob@offbeat.dk

PRESSE
DANSK PRESSE.doc

BILLEDER
BILLEDE #1.jpg [420x617]
BILLEDE #2.jpg [1175x784]
BILLEDE #3.jpg [1243x827]

TECH
PLAN&PLOT.pdf


RELEASES