Breumm - Det Perfekte Spild Af Tid

Navnebrødrene Steffen og Jonas Breum udgav i 2008 deres første fælles debut album, men havde længe inden mistet mødommen til musikken og ikke mindst det at komme ud med den. Begge var de med til at indspille albummet ”Langtfra Landet” (2005) med bandet Coolsville, men Steffen forlod projektet allerede før pladen kom i handlen og forfulgte i stedet en karriere som producer og mixer for bl.a. Lily Electric og Peter Sommer.

Jonas forlod også bandet og fik af et par omgange afløb for sine tekster gennem bidrag til hyldestalbummet for Anker Jørgensen, ”De Største Er De Små” (2007) og ”Hjemstavn” (2007). Sangen ”Vejle Af” fra sidstnævnte album blev Steffen sat til at mixe, og det var midt i den proces de to så småt tog de første skridt mod at arbejde sammen om bandet BREUMM.

Albummet ”Det Perfekte Spild Af Tid” kastede singler som ”Ikke Bange” og ”Silhuetter” af sig, og fik flotte anmeldelser med på vejen. For eksempel skrev Kim Skotte fra Politiken: ”Breumm er førsteklasses sangskrivere”, og kvitterede med 5 hjerter.
.

I foråret 2009 havde Jonas skrevet intet mindre end 50 nye sange, og sammen har de nu taget hul på at lave demoer til deres næste fuldlængder. ”Vi er enormt forvirrede! Den ene sang er vanvittigt langhåret og økologisk stykket sammen, den anden nærmest hardcore electro. Men fælles for dem er en eller anden stærk kontrast mellem at føles opgivende og på samme tid helt vildt håbefuld.”


Sådan beskriver Jonas den første tid i studiet, hvor de har leget sig frem til nogle retninger og forsøgt at udfordre sig selv og hinanden. Om de finder frem til den hurtigste, sværeste eller bare mest naturlige vej til Rom, vil tiden vise – men frem kommer de. Og med deres baggage kan det næsten kun blive interessant lytte til.
KONTAKT & BOOKING
Tobias Kippenberger // No Note
kippenberger@nonote.dk
+45 3125 2466


PRESSE
DANSK PRESSE.doc

BILLEDER
BILLEDE #1.jpg [600x401]
BILLEDE #2.jpg [467x479]

TECH
KOMMER...


RELEASES